mandag den 8. januar 2018

Din søgeordsoptimering, er et af de vigtigste stykker arbejde, når du er i gang med at søgemaskineoptimere

Det hele bør begynde her. Før du overhovedet vælger navn til dit website og før du påbegynder designet. 

Hvorfor så det?

De ord du bevidst forsøger at få dit website placeret højt på, er de ord du vil forsøge at ramme din målgruppe med. Vælger du forkert her, kan det have fatale konsekvenser for dit websites formål. Du vil muligvis opleve høj trafik, men ingen salg, da det er de forkerte mennesker, der havner på dit website = spild af dit website og alle de penge og den tid du bruger på det.


Sådan finder du dine søgeord – lav en søgeords analyse!

Først skal du lige stoppe op og tænke lidt over hvad din målgruppe er og hvilke segmenter den indeholder.
Hvilken målgruppe har dit website,  hvad er deres typiske adfærd på internettet? Er det toptunede brugere af internettet som f.eks unge fra 15 – 40?
Er det uvante brugere på 50+ De søger forskelligt og det skal du huske at tage højde for.

Nu skal du finde ud af, hvilke ord og sætninger der søges meget efter, når de service ydelser eller produkter du vil sælge på internettet søges.

Med andre ord: hvad skriver din målgruppe, når de vil finde dine produkter og serviceydelser på nettet?

Google er den mest brugte søgemaskine og den stiller statistik over søgninger tilrådighed – det er helt gratis at bruge.

Der kan du indtaste et ord eller en sætning og se hvad folk skriver, når de leder herefter, du kan også hvor mange søgninger pr måned, der er på hvert ord.


  • Googles service til at tjekke søgeord, hedder Google keyward tool.
  • TIP: Du skal lige huske at klikke på “avanceret søgning” og vælge DANMARK.
  • Samt Danmark under lokale søgninger. (MEGET VIGTIGT)


Gør du ikke det, vil du se hvad amerikanerne søger på, hvilket er HELT anderledes ord og sætninger.
Find de ord, der er relateret til de produkter og serviceydelser du ønsker at sælge og prøv dig frem med kombinationer. Typisk søges lokalt dvs. ønsker en bruger sat finde en ny cykel, skrives “city bike horsens” Frem for at gå efter “Cykel Horsens” er det ofte bedre at gå mere i dybden og vælge en mere specifik sammensætning.

Fordelen er, at du kun får besøg af dem, der vitterligt er interesseret i en City bike og ikke alle dem der faktisk leder efter en El-cykel, men prøver med “Cykel Horsens” først. (typisk +50 år søger på den måde) En anden fordel er, at det er lettere at få en høj placering på mere præcise søgesætninger.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvilke mennesker vil du gerne have ind på dit website og hvad skal de gerne lede efter? Vil du gerne have ældre mennesker ind på dit website, som leder efter en billig cykel, så vil en ide være: “Billig Herrecykel” altså en forholdsvist bred søgning.

Er det unge mennesker der skal ud og have en carbon racercykel vil en ide være: “Carbon racer
Horsens” eller “Madone 2,0 Horsens” altså langt mere specifik og dyb søgning.
Du har nu dine søgeord

Nu skal du opbygge dit website, så de søgeord du har valgt, er dem Googles robot finder mest repræsentative for indholdet på dit website.

Jeg anbefaler at du splitter dit website op, så du kun går efter max. 3 søgeord pr side.
F.eks. de 3 vigtigste eller bredeste søgeord til din forside og de næste 3 til en underside om netop det emne søgeordene omhandler.

Det er teknisk svært da Google analysere dit websites indhold ud fra et helt hav af variabler. Der er dog gode guidelines hos Google selv, dem kan du læse her: Google webmaster 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gode råd og tips til SEO og søgemaskineoptimering

Gode råd og tips til SEO og søgemaskineoptimering. Se de gode råd i bloggen og få bedre placeringer til dit site. Begynd på din SEO-rejse m...